Servicevilkår
Indledning
Drittposer.dk ejes og drives af:
Nordvest Innovasjon AS
Borgundfjordvegen 116
6017 Ålesund
Norge
Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på Drittposer.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
1. Bestilling og betaling
Drittposer.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker butikken grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.
For at handle på Drittposer.dk skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.
Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i "indkøbskurven". Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne. Alle priser på Drittposer.dk er inklusive moms og eventuelle andre afgifter.
Når du er klar til at bestille, klikker du på "Kurv", hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr., betalingsform og vælger leveringsform.
Du kan ændre indholdet i indkøbskurven helt frem til, at du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen "Gå til betaling". Herefter går din ordre videre til Drittposer.dk.
Beløbet for varerne trækkes først på din konto, når varerne afsendes. I forbindelse med dellevering trækkes kun det beløb, der svarer til den faktiske levering. Vi tager forbehold for pris- og trykfejl på hjemmesiden og forbeholder os retten til at annullere ordren, hvis der er tale om en væsentlig og/eller tydelig fejl.
Vi bestræber os på at levere din ordre hurtigst muligt. Den angivne leveringstid er vejledende, og Drittposer.dk kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle forsinkelser. Er varen ikke leveret inden for 14 dage efter udløbet af den senest angivne leveringstid, kan købet hæves.
2. Bindende ordrer
Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Kvitteringen for modtagelsen af din bestilling er ikke en accept af ordren fra Drittposer.dk. Først når Drittposer.dk afsender varen, anses din ordre for accepteret og dermed bindende for Drittposer.dk.
Vi oplever nogle gange, at enkelte særligt populære produkter sælges i så stort et antal på kort tid, at vores lagersystem ikke kan opdatere webshoppen hurtigt nok, eller at der af andre årsager er fejl i det antal enheder, der oplyses på webshoppen. Det kan betyde, at der ikke kan leveres det antal varer, som der samlet er lagt ordrer på. Drittposer.dk kan i sådanne og lignende situationer frit vælge, hvilke ordrer der honoreres, ligesom Drittposer.dk kan beslutte, at ordrer omhandlende mere end ét eksemplar af produktet reduceres i antal. I sidstnævnte tilfælde vil kunden blive kontaktet og få mulighed for at annullere sin ordre.
Hos Drittposer.dk er vi ikke fejlfrie, og det sker, at en vare prissættes forkert. Såfremt det er åbenbart, at der er tale om en fejl i prissætningen, er Drittposer.dk ikke bundet af denne. Drittposer.dk kan i sådanne tilfælde kræve handlen annulleret, selvom varen er afsendt/modtaget, og betalingen er trukket. Kunden vil i så fald få betalingen retur, og Drittposer.dk dækker naturligvis fragten for varens returnering.
Når du har foretaget en ordre, kan du modtage en e-mail, som giver dig mulighed for at lave en produktanmeldelse, der efterfølgende vil blive vist på Drittposer.dk. Du kan frabede dig at modtage øvrige e-mails af denne slags via afmeldingslinket i e-mailen.
3. 30 dages fortrydelsesret
Når du handler online hos Drittposer.dk, har du 30 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derefter returnere varen.
Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
For at bevare fortrydelsesretten må du alene håndtere varen på en måde, så du kan fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.
På enkelte varer gælder fortrydelsesretten ikke. Hvis dette er tilfældet, vil det fremgå ved bestilling.
Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du registrere din retur via vores returportal.
4. Returnering
Ønsker du at returnere eller bytte en vare, gør du det nemt via vores returportal.
Gå til returportalen og vælg selv, hvordan du ønsker, at din retur skal håndteres:
-
Byt til et nyt produkt – vælg et andet produkt fra vores webshop.
-
Byt til et gavekort – få returbeløbet som gavekort til Drittposer.dk.
-
Returnér varen og få pengene tilbage – beløbet refunderes til den oprindelige betalingsmetode.
Når du har registreret din retur, får du de nødvendige oplysninger og instruktioner til at sende varen tilbage til os.
Ved returnering skal du sørge for, at varen er forsvarligt indpakket. Du er ansvarlig for pakken og varen, indtil vi har modtaget den.
Varen skal så vidt muligt returneres i samme type og størrelse emballage, som den blev leveret i. Brug af unødvendigt stor eller uhensigtsmæssig emballage kan medføre ekstra omkostninger.
Vi forventer, at du afsender varen hurtigst muligt efter registrering af din retur og inden for den gældende returfrist.
Bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.
Tilbagebetaling
Når vi har modtaget og behandlet din retur, tilbagebetales det relevante beløb i henhold til den returmulighed, du har valgt i returportalen.
Hvis du har valgt tilbagebetaling til din oprindelige betalingsmetode, tilbageføres beløbet til samme betalingsmiddel, som du anvendte ved købet. Har du eksempelvis betalt med kort, tilbageføres beløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.
Du kan miste dit købsbeløb helt eller delvist, hvis varens værdi er forringet, fordi:
-
Du reelt har taget varen i brug.
-
Varen er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den.
-
Du har håndteret varen på anden måde, end det var nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion.
-
Du ikke har fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af eksempelvis plombering eller varetype.
Gebyr ved uafhentede varer
Hvis køberen undlader at hente varer, kan sælger opkræve et gebyr. Gebyret skal maksimalt dække sælgers faktiske udgifter til at levere varen til køberen. Nordvest Innovasjon AS opkræver i dag 200 DKK, som dækker håndtering samt returfragt af varen.
5. Reklamationsret
Dit køb er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation.
Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal reklamere inden for "rimelig tid" efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt og inden for 2 måneder efter, at fejlen blev opdaget.
Du kan reklamere ved at kontakte os via e-mail på post@drittposer.dk.
Afhængigt af den konkrete situation vil du modtage de videre instruktioner.
Når du returnerer varen i forbindelse med en reklamation, bedes du samtidig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er.
Bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage. Du har selv ansvaret for pakken og varen, indtil vi modtager den.
6. Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på post@drittposer.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du benytte de relevante europæiske klagemuligheder.
7. Persondata
For at kunne handle på Drittposer.dk skal du som minimum oplyse:
-
Navn
-
Adresse
-
E-mailadresse
-
Telefon-/mobilnummer
Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.
Drittposer.dk har dog også behov for at opbevare visse data i længere tid for at kunne besvare eventuelle reklamationer eller andre spørgsmål vedrørende produktet.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det sker i overensstemmelse med gældende regler om behandling af personoplysninger.
Drittposer.dk bruger databehandlere, der opbevarer og behandler data på vegne af Drittposer.dk efter en databehandleraftale. Databehandlere må ikke bruge oplysningerne til andre formål end opfyldelsen af aftalen med os, og de er underlagt fortrolighed.
Som registreret hos Drittposer.dk har du ret til at gøre indsigelse mod registreringen samt ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Henvendelser i forbindelse hermed rettes til post@drittposer.dk.
Ved at handle på Drittposer.dk accepterer du ovenstående betingelser.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.
